Klubtur til Meissen den 18.-20. juni
Vi var tre biler af sted på klubtur til stævne i Meissen. Samtidig var vi inviteret til sommerfest om fredagen i Mogono Leipzig, som vores venskabsklub hedder nu. De har også skiftet dragter med blå som den primære farve, så nu er det ikke kun os, der er ”de seje i blå”.
Sommerfesten i Leipzig startede kl. 17.00, så allerede kl. 9.00 var der afgang fra chaufførernes hjem. Jubii én dag tættere på sommerferien!!
  Undtagen for Camilla som fik sommerferie allerede torsdag, og for christoffer som startede ferie fredag med et 10-tal i samfundsfag. Ham startede vi turen med at hente nærmest direkte fra eksamensbordet kl. 9.15 fredag morgen, hvorefter vi kørte mod færgen.

Josefine, Anna, Emilie R, Camilla, Lisa, Christoffer, Annie, Jens og Celine kørte i Røns minibus. I Kjeldgaard-bilen kørte Sascha, Cecilie, Sebastian, Anton og Ib. I Ilm-bilen kørte Victoria, Emilie J, Rasmus, Katrine og Line.

Vi kom hurtigt til færgen, som sejlede kl. 11.00. Emilie R, Josefine, Anna og Celine tegnede i en model bog og hyggede sig også rigtig meget med at snakke. I de to andre biler blev der også snakket, spillet og endda sunget højt – til chaufføren måtte dæmpe dem lidt.

Da vi kom på færgen skulle vi op og spise frokost, vi fik alle noget godt at spise, og vi brugte også færgeturen til at handle lidt guf til turen. Da vi var i havn gik turen videre med højt humør hos alle. Vi glædede os til Grillfesten i Leipzig, og vejret blev bedre og bedre undervejs.

Ilm-bilen og Kjeldgaard-bilen holdt stop på en resteplads undervejs og nød Lines og Tinas hjemmebagte kager (både glutenfrie og ikke-glutenfrie. Røn-bussen skulle have holdt ind samme sted, men kørte for langt, så passagererne her måtte nøjes med at vinke til Sascha, som så Røn-bussen køre forbi.

I Røn-bussen var humøret stadig højt, og der blev snakket livligt til Annie åbnede en cola, så blev alle helt stille, og strakte hals efter lyden. Så blev der fordelt cola til alle i Røn-bussen - undtagen Celine og Lisa, som foretrak vand. Men en cola skal også ud igen, og efter lidt efter var det tid til en pause. Anna, Josefine, Emilie og Celine løb ind på toilettet. Men man skulle betale for at kunne tisse. Så vi løb ud i bilen igen og hentede Annas pung, og så ind på toilettet. Anna tabte alle sine penge på gulvet (pinligt). Men vi fik alle tisset. Toiletbesøget gav rabatkuponer, som Anna bagefter handlede for.

Vi ventede på rastepladsen på de to andre biler, og kørte herefter de sidste 40 km. til Leipzig, hvor vi spillede fodbold, sjippede og spiste grillmad. Alle hyggede sig, og det var rart at se Leipzigerne igen. Vi havde også en masse blå jakker med, som Mogono Leipzig havde købt gennem Sportsmaster i Næstved, og vi delte medaljerne fra Pinsestævnet ud, som Leipzig desværre ikke havde haft tid til at få med, da de var til stævne i Næstved.

Kl. 19.00 kørte vi af sted til vores hotel i Meissen. Hotellet lå lidt uden for Meissen, og var vist i virkeligheden en tidligere gård. Der var masser af plads og mange dyr. Specielt kattekillingerne var utrolig søde. Vi legede med killingerne og grinede af en fugl i et udendørs volliere, som kunne sige miav, hej og hallo.Vi blev fordelt på vores værelser og indrettede os meget hurtigt. camilla og Lisa var de eneste, som boede lidt væk fra os andre, men det hyggede de sig med.

Vi gik i seng cirka kl. 21.30, så vi kunne være klar til næste morgen, hvor vi skulle op omkring kl. 7.00. Vi fik en rigtig god morgenmad, og manden på hotellet var rigtig sød, og sørgede hele tiden godt for os.Vi tog af sted til stævnet cirka kl. 09.30 fra hotellet. Vi havde ti minutters kørsel til banen, så det var nemt. Da vi kom over på banen, skulle vi alle ud og prøve den. Vi spærrede et godt hjørne af banen til os og Leipzig, og sammen med Leipzig vakte vi opsigt med vores to klubbers ens blå jakker. Resten af stævnet kaldte alle de andre klubber ”vores hjørne” for ”det blå hjørne”.

Banen lå flot placeret op af en bakkeskrænt, hvor der blev dyrket vin. Til den anden siden var der den flotteste kirke, som Jens og Line sukkede langt efter at besøge. Men det måtte de udsætte til en anden gang. Der var også mange grønne buske og træer omkring banen, så der var rig lejlighed til at bygge huler, klatre i træer og være sammen med de andre fra Mogono Leipzig.

Da vi skulle have frokost, havde vi verdens bedste madmor (Line). Hun havde været ude og handle en masse forskelligt og lækkert mad til frokost, som hun smurte og gjorde klar, så alle fik noget mad, der gav energi til løbene.

Vi startede med en masse korte sprint-løb. Her var vi opdelt i heat med fem eller seks løbere i hver. I ungdomsrækkerne og i pige-kadet-rækken var der så mange løbere, at vi både skulle løbe kvart-finale og halv-finale. Sascha, celine, Katrine, Anna, Victoria, Josefine og Rasmus kørte nogen rigtig flotte 300 meter, men det var kun Celine, Victoria og Rasmus fra ungdomrækkerne, der gik videre til semi finalen. Vi var jo delt ind i heat, så vi ved desværre ikke, hvilken plads vi præcis fik.

I kadet-pige-rækken kørte Lisa videre til halvfinalen. Emilie Jørgensen kørte meget modigt på helt ukendte skøjter med 4 x 100 mm. hjul. Hun er vant til at køre på 84 mm., så det var lidt af en omvæltning – og så endda til hendes første udlandsløb. Men hun tog det i stiv arm, og kæmpede godt i alle hendes løb. Der er basis for et fantastisk come-back for hende!

C
eline, Victoria og Lisa gik videre fra kvart-finalen og Lisa gik også videre fra halv-finalen - ligesom Emilie, Rasmus og Anton også gik videre til halvfinalen. Christoffer gik direkte videre i finalen, da de kun var 6 juniorløbere i alt.

Vejret var godt hele lørdagen, og heldigvis blev det ikke regnvejr, som de ellers havde lovet, så vi fik slet ikke brug for regnvejrshjulene. Der blev også kørt udskillelsesløb om lørdagen for alle fra ungdom og op. Her blev Emilie Jørgensen for første gang nogensinde sendt ud på et 10.000 m. løb.

For vores skyld blev stafetterne også kørt om lørdagen, så vi kunne slutte tidligere om søndagen. Det var vi meget glade for. I stafetterne havde vi fem hold: Et hold med Sebastian og Anton, som fik en samlet 4. plads. Et blandet IFK/Mogono hold med Cecilie, René og Cora. De blev desværre disket i det indledende løb, da de fik skiftet for sent. Endnu et blandet hold med Emilie Røn og Jessica fra MoGoNo. De gik videre fra det indledende løb og endte på en samlet 2. plads kun slået med to meter af et hold fra Gera.

Sascha, Victoria og Celine kørte sammen i det indledende løb og fik en 4. plads (de led desværre af et par styrt), og kom ikke med i finalen, da det kun var de tre første hold fra hvert heat, som gik videre. Det andet hold bestod af Anna, Katrine og Josefine. De kæmpede også godt og havde nogle flotte skift, men kom heller ikke i deres heat blandt de tre første hold.

Lidt før kl. 20 var vi tilbage på hotellet. Her fik vi en lækker tre retters menu, som var bestilt på forhånd af vores madmor (Line). Midt i spisningen skulle Rasmus på toilettet. celine brugte lejligheden til at sidde på Rasmus stol og putte lidt hos Lisa. Samtidig begyndte den rare mand fra hotellet at rydde af, og han spurgte om Rasmus var færdig. Det sagde Celine ja til, så han tog Rasmus tallerken. Heldigvis nåede Rasmus tilbage i rette tid til at få sin tallerken med mad tilbage, så han også kunne blive godt mæt. Luksus-måltidet sluttede med is til alle. Hvorefter det kl. 21.30 var sengetid for alle, og det var i sidste sekund, inden de fleste faldt i søvn på stolene i restauranten. Emilie Røn fik dog et chok, da hun løftede sin dyne for at gå i seng. Under dynen kravlede en kæmpe bille! Annie fangede den i et glas og smed den ud. Rystede alle dyner og puder godt, og så kunne alle krybe i seng.

Emilie Røn og Celines værelse lå ved siden af Anna og Josefines værelse og over for boede Christoffer. ca en time efter besluttede Christoffer, at han ville se en film på sin computer. Det var en film med Uffe Holm, og den var temmelig høj, så alle pigerne kunne høre den og var ved at flække af grin op til flere gange. Det var en god afslutning på dagen.

Søndag startede igen med en dejlig morgenmad på hotellet, hvorefter vi tog afsked med den rare hotel-mand, og det hyggelige sted, som vi glæder os til at se igen, når vi skal på klubtur til Grossenhain.

Vi var tilbage på banen i Meissen omkring kl. 9.00. De første løb var forhindringsbane, som Anton, Sebastian og Cecilie skulle køre. De øvede og øvede og øvede, inden det for alvor gik løs kl. 10.00, og de kørte alle tre banen fuldstændig fejlfri igennem. Herefter skulle alle finalerne køres. Anton skulle køre finale i 100 m. sprint, og fik her en 6. plads. Emilie var videre i finalen i 200 m. og 500 m. sprint, og fik en 3. plads i begge disse finaler. Rasmus var videre i finalen i 300 m. sprint og fik her en 5. plads.  Lisa var videre til finalen i 500 meter sprint og fik her en 4. plads. christoffer var automatisk videre i 500 m. sprint finalen – her endte han på en 2. plads.

Der var også tid til individuelle coaching-samtaler. I løbet af weekenden havde Camilla sammen med Annie samlet styrker og forbedringspunkter for de enkelte løbere, som vi hver især fik en snak om og kan bruge til at blive endnu bedre og hurtigere.

Herefter skulle ungdomrækkerne og opefter køre pointløb. Vi kørte alle nogle rigtig flotte løb. Samlet fik Cecilie en 10. plads, Sebastian fik en 10. plads, Anton fik en 7. plads, Emilie Røn fik en 3. plads og en 2. plads i stafetten, Rasmus fik en 4. plads, Katrine fik en 22. plads, Josefine fik en 20. plads, Sascha fik en 18. plads, Celine fik en 10. plads, Victoria fik en 9. plads, Anna fik en 15. plads, Emilie J. fik en 20. plads, Lisa fik en 2. plads og Christoffer fik en 2. plads.
 

Josefine og Emilie Jørgensen med på et udlandsløb for første gang. Josefine sagde det var det sjoveste, hun havde været med til. Det første udlandsløb er altid noget helt specielt. Emilie Jørgensen var helt færdig og sov hele vejen hjem. Men det er en sjov måde at blive bedre på, og få mere tid til at være sammen end til den almindelige træning. For hvert stævne vi deltager i, er det tydeligt, at vi bare bliver bedre og bedre – jubiii.
(Skrevet af Anna, Josefine, Celine og Emilie Røn)

Sidst opdateret ( mandag, 21 juni 2010 )