"Turen begyndte for Lisa og mig tidligt lørdag morgen kl. 6.00 -

eller der skulle vi have været hentet af familien Røn, men tro os, de var selvfølgelig forsinkede... men det gjorde nu ingenting, for vi skulle jo "bare" til Frankring, og vi havde tid nok.
 
Som aftalt mødtes vi alle 18 ved vores "nye" hjem i Hamborg - 3 flotte mobilhomes - og så gik turen mod Paris.
 
Lisa og Jeg delte "hjem" med familien Brøns, dette var en dejlig og indholdelsesrig oplevelse og her nogle historier fra vores "hjem".
 
Første nat var alle diplomatiske og vi fik inddelt os på de 12 m2 vi nu havde at fordele os på, Per og Trines storebror fik tildelt sengen oppe under taget, vist nok lidt mokket, men ingen ævl over det, Trine og hendes mor i den lille seng midt i "huset" og Lisa og jeg i den "store" seng bagerst i bilen..... men ak det gik kun 1 nat, så måtte vi lave det om, for fru Brøns og datter var helt sammenkrøllede og havde kramer i armene for at holde sig fast og ikke ryge ud af sengen, hr. Brøns og søn havde vist sovet nogenlunde - ikke så mange hyl fra dem - mens Lisa og jeg havde sovet himmelsk... dette kunne selvfølgelig ikke gå de efterfølgende nætter, så det blev ændret til at hr. og fru Brøns sov sammen - som man nu også bør som ægtefolk at være - i sengen forest og øverst i vognen, storebror i den lille seng midt i vognen - ja og så lå Lisa,Trine og jeg i den store seng sidst i vognen, dog hver sin vej - Jeg fik Trines og Lisas tæer i ørerne og Trine og Lisa fik hver en af mine fødder i øjene, men det gik og vi sov fantastisk.
 
Jeg er meget imporneret over, at Trine hun aldrig kommenterede, når hele min store krop skulle over hendes spinkle krop for at nattisse, men det gjorde hun altå ikke om det bare var af høflighed ved jeg ikke, men en stor tak for det Trine, for jeg kunne altså ikke holde mig...
 
Nu vi taler om nattisseri, så fandt fru Brøns og jeg hurtigt ud af -altså de sidste nætter hvor vi ikke havde toiletter sådan lige ved døren, at vi kunne sidde i en busk og bruge en paraply som "forhæng" - når man skal så skal man.... gid man dog var mand i sådan et tilfælde...
 
Nå nu ikke mere om vores soveri og tisseri.... vi havde mange andre sjove og dejlige oplevelser, men det overlader jeg til andre at skrive om.
 
Jeg skal dog ikke undlade at skrive, at jeg som mor var lidt stolt af min datter, hun klarede sig fantastisk, selv om hun i det første løb kastede op - midt under løbet - og måtte udgå - så tog hun sørme revance og vandt B-finalen - selvfølgelige lige som mit kamera gik død så jeg fik hende ikke i "kassen" da hun kom fra mål med armene løftet over hovedet - øv øv. Lisa gik herrefter videre til A-finalen, hvor hun blev nr. 11, flot, flot - hun fik så en samlet placering som nr. 35 ud af ?? løbere og det er rigtig flot set i lyset af, at hun måtte udgå af sit første løb. Det er nok kun sådan noget en mor kan skrive, men jeg er altså stolt, at I ved det!!!!
 
Lisa og jeg siger i hvertfald tak for en god tur..... ikke mindst til familen Brøns fordi de kunne holde os ud og vi kunne holde dem ud - og vi glæder os allerede til næste tur om 14 dage."
 
Hilsen Lisa og Dorthe